Bobler & østers i Det Kinesiske Lysthus
Pink Oyster og Sæsonmelier har arrangeret en unik gastronomisk oplevelse i det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have. Midt i den grønne have i det gamle smukke lysthus, får du serveret 5 østers, som du ikke har smagt østers før og en særlig vinmenu hertil.
Pink Oyster har fundet inspiration i sæsonens råvarer, i det Kinesiske Lysthus’ arkitektur og smage fra Kina. Vinen udvalgt hertil kommer også østfra, men knap så langt. Sæsonmelier arbejder nemlig udelukkende med naturvine fra det oversete Europa og har lavet en særlig vinmenu til Pink Oysters østers kreationer bestående af vine fra Central- og Østeuropa.
Det praktiske
Billetten inkluderer 5 østers serveringer og 3 glas vin. Husk en varm trøje i tilfælde af køligt vejr.
Dine værter
Bag Pink Oyster er Jonas Harboe Frederiksen, der med mere end 10 års erfaring som kok i flere Michelin-stjerne restauranter i København og Paris, skaber innovative østers, unikke pop-up events og private spiseoplevelser over hele verden.
Kristina Muusmann er bag Sæsonmelier, der importerer og distribuerer naturvin fra Tjekkiet og Slovenien, Kristina er derudover uddannet sommelier og har arbejdet professionelt med vin i snart 8 år. Sæsonmelier arrangerer derudover også 4 årlige sæsonmiddage sammen med forskellige talentfulde gastronomiske profiler – og Bobler & Østers er sommer 2024 udgaven.